Motionstræning

Træningstider
Mandag, Tirsdag, onsdag & Torsdag kl. 18.45 - 20.00
Lørdag kl. 10.00 - 11.15
Som udgangspunkt er der ingen træning på helligdage.
 

 

Bokseklubben AIK Roskilde søger trænere

 

Bokseklubben søger nye trænere, som kan assistere de eksisterende trænere, og måske på sigt kan træne egne hold.
Har Du erfaring som træner eller interesse i at prøve kræfter med de udfordringer, der kan være ved at træne et hold motionister bestående af mænd og kvinder, unge og ældre, så send formanden for Bokseklubben AIK Roskilde en e-mail.

Bokseklubbens eksisterende trænere og bestyrelse hjælper nye trænere i gang, og klæder dem rigtig godt på, før De står alene med træningen.

 

Vi søger den/de rigtige personlighed(er), så uanset baggrund opfordrer vi alle, der er interesseret i at prøve kræfter med de udfordringer, der er ved at være boksetræner til at kontakte Bokseklubbens formand.
 

 
Træningen
Når du træner på motionsholdet, er der fokus på at komme i god form ved hjælp af hård konditionstræning, som helt sikkert vil give dig sved på panden. På motionsholdet vil der hovedsageligt være fokus på at få opbygget en god fysiskform. Der vil som regel i løbet af træningen være mulighed for, at øve teknikker på sandsækkene, plethandsker og sparring til dem som har mod på det og måske ønsker at komme på kampholdet, så kan vi se om du er den nye Mikkel Kessler eller Anita Christensen.
 
Træning på motionsholdet giver dig også en forsmag på, hvordan det er at træne på kampholdet og under forudsætning af at du har den rette indstilling, vilje og talent, vil der være mulighed for at rykke over på kampholdet.
 
Motionstræning er for alle i alle aldre, så du kan altid møde op 10 - 15 minutter før træningen starter og så ellers bare give den gas og gøre som træneren siger. Der er ikke nogen krav til hverken træningstøj eller fodtøj, dog anbefales det at træne i noget tøj, der kan tåle at blive brugt til netop denne form for træning.